Klar til ferien?

Husk at bestille valuta, og overvej om du har brug for mere end ét betalingskort til din sommerferie

Vær godt klædt på til rejsen, inden den begynder
Sommeren nærmer sig, og inden længe skal du måske nyde en ferie i dejlige Danmark eller under sydens sol. Inden du tager afsted på ferie, er her et par ting, som du bør overveje.
 
Husk at bestille valuta i god tid
Det kan være en god idé at have valuta med på din ferie. I Kreditbanken har du mulighed for at bestille og afhente valuta i alle bankens filialer. Du skal påregne en leveringstid på ca. 14 hverdage for euro og alle øvrige valutaer, der skal bestilles hjem. Dog kan du altid købe op til 1.000 EUR uden forudbestilling.
 
 
Kreditbanken anbefaler, at du har mere end ét betalingskort – især når rejsen går til udlandet
Du er bedre stillet, hvis du mister dit betalingskort, eller du får brug for flere penge, end du kan hæve på ét kort. Af sikkerhedsmæssige årsager er der nemlig en beløbsgrænse for, hvor mange penge du kan hæve på dit betalingskort i udlandet. For eksempel kan du maksimalt bruge 25.000 kr. pr. løbende 30 dage, når du anvender dit Visa/Dankort i udlandet.

Hvordan sikrer du dig bedst muligt, inden du rejser?
Du skal overveje, om du har de rigtige betalingskort, og om du har brug for et ekstra. Det ekstra kort kan for eksempel være et MasterCard, som du kan få med forskellige muligheder for forbrug. Udover trygheden ved at have et ekstra kort med på din ferie, så kan du også knytte en rejseforsikring til dit MasterCard.
 
Ønsker du at vide mere om MasterCard og de muligheder, det giver dig, så er din rådgiver klar til at hjælpe dig videre.