Overvejer du at købe bil, så er vi klar med pengene

Uanset om du er på udkig efter en ny eller brugt bil, vil vi gerne hjælpe dig med finansieringen.

Den fornuftige vej til et hurtigt billån går over en af bankens rådgivere. For så ved du præcis, hvor meget du kan købe for, og hvad du skal betale om måneden for at have bilen

Det gælder i høj grad om, at du gør dit forarbejde godt, når du skal have ny bil og før, du sætter underskriften på slutsedlen. Du skal bl.a. gøre dig klart, hvilke behov bilen skal kunne leve op til både nu og nogle år frem i tiden. Du skal også danne dig et økonomisk overblik, der ud over bilens pris også handler om priser på billån, forsikring og serviceaftaler.

Du synes sikkert, at det er mere spændende at se på bilmærker, modeller og udstyrspakker end at tænke på finansieringen af din nye bil. Men det er faktisk en rigtig god idé at tænke økonomi, da et overblik over økonomien sikrer, at du køber bil i forhold til det, du har råd til. Når først du har besluttet dig for en lækker sedan, stationcar eller SUV, er det svært at stille sig tilfreds med noget helt andet, fordi økonomien ikke rækker langt nok.Omvendt kan en beregning måske også afsløre, at du i virkeligheden har råd til en bedre og større bil end først antaget.

Uanset din situation, står vi klar til at hjælpe med rådgivning om billån. Så start med at få et økonomisk overblik og book evt. et møde med din kunderådgiver i banken. Så ved du præcis, hvor meget du kan købe for, og hvad du skal betale om måneden for at have bilen.

Når de ting er på plads, kan du i ro og mag gå på jagt efter den perfekte bil.

Det er med til at afgøre prisen på dit billån

Afhængig af din økonomi kan du låne penge til en ny bil på flere forskellige måder. Men uanset model skal du være opmærksom på et par ting, der har indflydelse på prisen på billånet: 

    • Bilens type, alder og kilometerstand
    • Løbetiden på dit billån. Jo hurtigere du kan afvikle lånet, desto lavere rentesats. Løbetiden på dit billån skal passe med, at du som minimum afvikler gæld i bilen i samme takt eller hurtigere end den forventede værdiforringelse på bilen. På den måde undgår du at ende med gæld i din bil, som ikke kan dækkes ind ved et eventuelt videresalg
    • Kan du stille sikkerhed for lånet eksempelvis ved at have friværdi i din bolig, så kan det også have indflydelse på renten
    • Der er forskel på, om du har brug for et billån uden udbetaling, eller du selv har penge til udbetalingen. Jo flere penge du kan stille med i udbetaling, jo bedre er det for dig

      Som med alle andre former for lån, er almindelig kreditvurdering gældende. Kommer du i banken før du møder bilforhandleren, kan du forhåndsgodkendes til et lån. Det kan være en fordel for dig. Med en forhåndsgodkendelse bliver din forhandlingsposition styrket, og det bliver måske lettere for dig at forhandle rabatter på bilen.

Gode råd, inden du køber bil

  • Få styr på økonomien
  • Undersøg markedet
  • Ny eller brugt?
  • Benzin eller diesel?
  • Tjek den brugte bil før køb
  • Undersøg, om der er restgæld i bilen
  • Tag eventuelt forbehold på slutsedlen


Har du husket bilforsikringen?

Vi hjælper med at passe på det, du gerne vil passe på. Det gælder også din bil. Få et tilbud på din bilforsikring i Kreditbanken, så du også er klædt på, hvis uheldet sker.