Hvem skal have MitID?
Virksomhedsejere, der anvender NemID:
Virksomhedsejere og andre med fuld tegningsret, der i dag anvender deres private NemID til digital selvbetjening på vegne af virksomheden, vil automatisk kunne bruge deres private MitID, så snart de som privatpersoner har fået MitID.
MitID Erhverv er navnet på en ny erhvervsløsning, der afløser NemID medarbejdersignatur, men løsningen kommer først i 2022
Du får besked, når du skal gøre noget
Overgangen fra NemID til MitID sker alene i din Net- eller Mobilbank. Godkend derfor aldrig noget med NemID eller MitID på baggrund af et opkald, e-mail eller besøg fra nogen som udgiver sig for at være din bank, fra supporten eller noget helt tredje. Du vil aldrig blive kontaktet på denne måde. Følgende gælder stadig:
- Vis aldrig dine koder til andre.
- Udlever aldrig din MitID app*, -kodeviser eller -kodeoplæser til andre.
- Del aldrig dit bruger-ID med andre – undtagen med supporten, hvis du selv kontakter den.
MitID styrker sikkerheden
Med MitID udfases nøglekortet, som er for let at dele og kopiere. Du skal vælge, hvordan du vil bruge MitID, når du er i gang med at få MitID.
MitID app
MitID er først og fremmest en app til smartphone og tablet. Når du har MitID appen, kan du med et swipe (bevægelse med en finger hen over en berøringsfølsom skærm for at aktivere en funktion) godkende med MitID. Du får samme oplevelse som med NemID Nøgleappen, men til forskel fra NemID Nøgleappen skal du selv finde og åbne appen, når du skal godkende med MitID.
Fysiske alternativer
Gem NemID
MitID kan på sigt bruges til alt det, du i dag bruger NemID til. Selvom du får MitID, skal du beholde dit NemID indtil videre. Det skal du, fordi der i en overgangsperiode er steder og situationer, hvor du stadig skal bruge NemID, indtil NemID er endelig udfaset. Du får besked, når du ikke skal bruge NemID mere.
Du kan få hjælp
Har du brug for hjælp til at få eller bruge MitID er du velkommen til at kontakte bankens Hotline på telefon nummer 7333 1728. Alternativt kan du gå på MitID.dk eller kontakte MitID support på telefonnummer 3398 0010. Vi anbefaler også, at du læser svarene på de oftest stillede spørgsmål herunder.
Se film: Sådan opretter du MitID app
Se film: Sådan opretter du MitID kodeviser og MitID kodeoplæser
Læs mere på digitaliseringsstyrelsen
Vil du allerede nu have MitID
Kan du ikke vente, til du får besked om MitID i Net- eller Mobilbanken, så klik på linket herunder og følg anvisningerne.