Logo

5 gode råd ved valg af billån

Billån+hænder+lille+format

1. Se dig omkring

Lad dig ikke friste af det første lån du får tilbudt. Undersøg markedet for billån. Du er fri til at vælge det lån, der passer dig bedst. Og tit er der en del penge at spare ved at kigge dig omkring.

2. Sammenlign priser ved hjælp af ÅOP

Det er vigtigt at være opmærksom på alle omkostninger ved et billån. Det koster typisk nogle penge at oprette lånet, og så betaler du nogle renter. Måske er der også andre gebyrer.

Det er derfor ikke nok kun at fokusere på renten. Den kan eksempelvis som udgangspunkt være lav, men til gengæld er omkostningerne ved at oprette lånet høje. Du bør derfor have fokus på alle omkostninger i forbindelse med lånet.

Det kan være svært at sammenligne et billån hos en forhandler med et lån i banken. Men hvis du tjekker den oplyste ÅOP på lånet, kan du få en ide om, hvilket tilbud der er billigst. Du skal se på ÅOP efter skat, da det er mest præcist og tager højde for, at du kan trække renterne fra i skat. Da løbetid og andre faktorer spiller ind, kan det stadig være svært at gennemskue, så husk at din rådgiver i Kreditbanken er klar til at hjælpe dig.

ÅOP betyder årlige omkostninger i procent. ÅOP viser de samlede årlige udgifter ved et lån i forhold til det lånte beløb. I beregningen indgår alle omkostninger i forbindelse med etablering af et billån. Vær opmærksom på, at for at sammenligne ÅOP forudsættes det, at lånebeløbet (hovedstolen), løbetiden og den måde lånet tilbagebetales på er den samme på de lån, man sammenligner.

Alle der tilbyder billån er forpligtet til at oplyse ÅOP, så kan du ikke umiddelbart få øje på ÅOP i forbindelse med den finansieringsløsning, der tilbydes, så spørg for kun på den måde kan du sikre dig, at du ikke køber katten i sækken.

 

3. Med eller uden udbetaling

Hvad der er klogest for dig, afhænger selvfølgelig af din økonomi. Men kan du afse penge til en udbetaling, så er det som regel en god idé, da det typisk betyder, at renten du skal betale for lånet bliver lavere.

Ofte når der købes ny bil, har man en anden bil, der skal gives i bytte. Er bilen gældfri eller den pris du får for bilen større, end det du skylder, så kan beløbet herfra indgå som udbetaling på din nye bil.

4. Få styr på det med småt

Vær lige så grundig med din gennemgang af lånet, som du er med bilen: Vær opmærksom på alle detaljer. Det er surt at falde over et uforudset gebyr, når du først har skrevet under.

5. Tjek omkostninger ved indfrielse af lånet

Det er ikke alle billån, du kan indfri helt eller delvist uden yderligere gebyrer. Så vil du sælge bilen, inden lånet er indfriet, risikerer du at skulle betale ekstra for det.