Når I siger ja til hinanden, bliver jeres liv og økonomi for alvor viklet ind i hinanden
Når du og din udkårne skal giftes, er der – ud over selve festen og bryllupsrejsen – en del, I nok bør forholde jer til.
Ungt par skal giftesNår du og din udkårne skal giftes, er der – ud over selve festen og bryllupsrejsen – en del, I nok bør forholde jer til.
Ungt par skal giftesDet er en fantastisk og glædelig oplevelse, der venter jer. Der er mange detaljer at holde styr på. De fleste er heldigvis sjove, så det handler bare om at komme i gang. Og så er der den del, som vedrører det mere praktiske om papir på hinanden m.v.
Uanset om I siger ja til hinanden i kirken, på rådhuset eller under åben himmel, bliver jeres liv og økonomi for alvor viklet ind i hinanden, og ægteskabet får økonomiske og juridiske konsekvenser, der rækker langt ind i fremtiden. Derfor skal I træffe en række valg, når I får papir på hinanden. Skal I have fælles økonomi? Hvordan sikrer I bedst hinanden? er eksempler på nogle af de spørgsmål, I bør komme omkring.
Vi hjælper gerne med økonomisk sparring hen ad vejen, og I er altid velkommen i banken for at drøfte jeres behov.
Her er 6 punkter, der er værd at se nærmere på inden vielsen. Det er svar på nogle af de spørgsmål, vores kunder typisk har haft, da de stod i samme situation som jer.
Læs mere: Hvad koster det at blive gift?
Før I kan blive gift, skal myndighederne sikre, at I lovligt kan gifte jer med hinanden. Derfor skal i senest 15 dage inden vielsen udfylde en ægteskabserklæring og sende den til den kommune, hvor brylluppet skal stå.
Ægteskabserklæringen finder I på borger.dk - ægteskabserklæring som kan udfyldes digitalt.
Når erklæringen er blevet behandlet, får I en prøvelsesattest retur. Skal i vies i kirken, uden for kommunen eller i et godkendt trossamfund, får I tilsendt prøvelsesattesten, som skal afleveres til præsten eller vielsesforretteren. Skal I vies på rådhuset, kommer attesten ikke retur, men bliver hos kommunen.
Vær opmærksom på at prøvelsesattesten højst kan være udstedt 4 måneder før jeres vielse.
Vil en af jer eller begge skifte navn i forbindelse med brylluppet, skal I søge om navneændring.
Det kan gøres digitalt på borger.dk - se navneændring Ansøgningen skal sendes senest 15 dage før jeres vielse.
Navneændringen træder i kraft på bryllupsdagen, men søger I i god tid, kan det nye navn godt komme til at stå på vielsesattesten. Det er gratis at skifte navn i forbindelse med en vielse. Det skal dog være klaret senest tre måneder efter jeres bryllupsdag.
Mange par planlægger en bryllupsrejse umiddelbart efter brylluppet. Vær i den forbindelse opmærksomme på et eventuelt navneskift. Navnet i passet og på flybilletten skal nemlig passe sammen. Administrativt kan der gå tid, før det hele er på plads. Det er ærgerligt at strande i lufthavnen, fordi man nu hedder noget andet.
Når I bliver gift, får I formuefællesskab. Det betyder, at I begge ejer jeres formue og de ejendele, I har købt sammen. Jeres formue deles lige ved separation, skilsmisse og død.
Hvis en af jer har en formue – f.eks. en virksomhed eller andre værdier – som I ikke er interesseret i at skulle dele i forbindelse med ægteskabets ophør, kan I oprette en ægtepagt, hvor I aftaler, hvad der er skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje.
En ægtepagt kan også bruges til at aftale, hvad der skal ske med jeres pensionsopsparinger ved en senere separation eller skilsmisse. Pensioner bliver som udgangspunkt ikke delt, men der er undtagelser. I bør altid tale med en advokat, hvis I vil drøfte, hvorvidt det vil være en god idé for jer at lave en ægtepagt.
Udgangspunktet er, at I hver især kun hæfter for den gæld, som I selv har stiftet – eller som I har stiftet sammen.
Der kan være stor forskel på, hvor meget gæld I hver især medbringer i ægteskabet. Det kan naturligvis gøre en forskel for jer begge i hverdagen, men gælden bliver altså ikke fælles, når I gifter jer. Hav derfor klare aftaler for, hvordan allerede stiftet gæld nedbringes.
Når man bliver gift, gælder der også andre regler for beskatning og fradrag. For nogle par betyder det, at man kan opnå en økonomisk fordel. Det er derfor en god ide, hvis I orienterer jer på skat.dk og tjekker jeres forskudsopgørelser. På den måde undgår I overraskelser og kan i øvrigt sikre, at I gør brug af de skattefordele, som I har mulighed for at udnytte.
Når der sker store forandringer i jeres liv som f.eks. jeres ægteskab, er det en god anledning til at kigge på jeres pensionsordninger og forsikringer.
Det er vigtigt at se på, hvordan I er stillet, hvis en af jer bliver syg, mister sit job eller dør. I vil være langt bedre stillet, hvis I på forhånd har tegnet forsikring mod tab af erhvervsevne og kritisk sygdom. Og hvis det utænkelige skulle ske, at en af jer mister livet tidligt, kan en livsforsikring være en stor hjælp for den, der bliver alene tilbage.
I er velkommen til at booke et pensionsmøde i banken, hvor vi i fællesskab får overblik over jeres situation.
En familie kan se ud på mange måder, og i mange familier er der i dag sammenbragte børn. Hvis I ikke opretter et testamente, vil arven blive fordelt efter arvelovens regler.
Som udgangspunkt arver længstlevende ægtefælle halvdelen af afdøde ægtefælles ejendele, hvis afdøde efterlader sig livsarvinger (børn, børnebørn osv). Livsarvingerne arver den anden halvdel.
Ønskes en anden arvefordeling, end den der følger arveloven, bør I overveje, om I skal oprette et testamente. Det vil være en god idé at kontakte en advokat, som kan hjælpe med at oprette et testamente.
Et bryllup er en god lejlighed til at tænke over, hvad I ønsker jer af jeres fælles fremtid – og hvordan I vil bruge jeres penge. Så hvis I normalt ikke taler så meget om penge, kan en grundlæggende snak om jeres økonomi anbefales.
Nogle ægtepar fortsætter med hver sin økonomi, men de fleste vælger en eller anden form for fællesøkonomi. Du får her tre bud på, hvordan det kan se ud:
Når I er enige om principperne fra starten, er der mindre risiko for uenighed senere – og hvis I samtidig lægger et fælles budget, har I meget større chance for at få råd til det, I drømmer om.