Betaling med Garmin Pay
Mobil betalingsløsning til dig med et Garmin ur

Garmin Pay er en kontaktløs betalingsløsning til dem, der altid er på farten. Både når du snupper en kop kaffe efter morgenløbeturen eller får lidt at spise på cyketuren, kan du altid gennemføre dine indkøb hurtigt og stort set ubesværet med Garmin Pay, bare du har dit ur på dig.
Med Garmin Pay kan du tilknytte dit betalingskort til uret og betale uden at skulle have hverken kort eller mobil med dig.
Du kan bruge Garmin Pay de fleste steder, der skilter med symbolet for kontaktløse betalingskort.
Sådan tilmelder du dig
For at bruge Garmin Pay skal du have en Android- eller IOS—enhed og et Garmin ur, der understøtter Garmin Pay.
- Hent Garmin Connect app’en på din mobiltelefon
- Åbn app’en og følg vejledningen for at opsætte Garmin Pay
- Afslut tilmeldingen ved at godkende med Mitid i Net- og MobilBanken
Tilmeldingsforløbet varierer afhængigt af, om du bruger Android eller iOS.
Særlig for iPhone-brugere
Hvis du bruger en IOS-enhed, kan du opleve en sort skærm i Garmin Connect-app’en til sidst i tilmeldingsforløbet. Det skyldes, at der i øjeblikket ikke er integration til Net- og MobilBanken. Sådan løser du udfordringen:
- Åbn Net- og MobilBanken
- Godkend tilmeldingen med MitID
- Herefter er du klar til at betale med Garmin Pay