Tag 2 kort med, når du rejser
Så er du bedre stillet, hvis du mister et kort eller får brug for flere penge, end du kan hæve på ét kort.
Uanset hvor turen går hen, anbefaler vi, at du tager mere end ét kort medGode ferieråd, der kan være med til at gøre ferien til en god oplevelse
Når du rejser til udlandet, er der mere end bare solcreme og pas, der skal med i baggagen. Vil du nyde ferien uden økonomiske overraskelser, anbefaler vi, at du tager 2 betalingskort med på rejsen. Så er du bedre stillet, hvis du mister et kort eller får brug for flere penge, end du kan hæve på ét kort. F.eks. kan du maksimalt bruge 25.000 kr. pr. løbende 14 dage, når du betaler med Visa-delen af dit Visa/Dankort. Rejser i som familie er I måske allerede dækket ind, hvis du og din partner har hver sit kort.
Det er dog en rigtig god idé, at de 2 kort er både et debetkort og et kreditkort. Ikke mindst hvis du skal leje en bil, da mange biludlejningsfirmaer kræver, at du betaler med et kreditkort, så de kan reservere pengene på forhånd. Og endelig er det også godt at have nogle kontanter i den lokale valuta, som du kan bruge de steder, der ikke tager imod et kort. Dem kan du eventuel hæve i en pengeautomat, når du når frem eller bestille på forhånd i banken.
Læs mere om hævegrænser for betalingskort
Gode råd om valuta
Bestil kort