Jeg er blevet arbejdsløs
Livet har det med at slå nogle sving – ofte når man mindst venter det. Det kan være meget stressende og fylde meget at blive arbejdsløs.

Hvis du hurtigt lægger en plan for din økonomi, kan pengebekymringer fylde mindre, mens du søger nyt job
Kreditbanken vil gerne være din økonomiske medspiller — også hvis du bliver arbejdsløs, så vi i samråd med dig kan skabe en plan, som hjælper dig på kort sigt og ikke begrænser dig på lang sigt. Du kan enten ringe til os eller aftale et møde. Vi er klar, når du har brug for det.
Tal med din kunderådgiver om, hvad der er nødvendigt og muligt i forhold til din økonomi. Vi kan bl.a. se på de konkrete muligheder for at sætte afbetaling af lån og indbetaling til pension på hold. Og vi kan komme med forslag til omlægning af lån, så du får de månedlige ydelser ned. Det sidste kommer som regel kun på tale, hvis din arbejdsløshed bliver langvarig.
Det er samtidigt vigtigt, at du er opmærksom på ting, du skal foretage dig i forbindelse med, at du er blevet arbejdsløs, for det kan have stor betydning for din økonomi. Derudover kan det også være en god idé helt fra start at overveje, hvor du kan tilpasse dine udgifter til de ændrede indtægter.