Logo

Værd at vide om MasterCard

Du kan vælge mellem forskellige MasterCard i Kreditbanken alt efter dine behov for at kunne betale, hæve kontanter og være forsikret. Nogle MasterCard indeholder også op til 42 dages rentefri kredit.

MasterCard er meget mere end et betalingskort

Med et Mastercard får du et betalingskort, du kan bruge i langt de fleste butikker og hæveautomater i Danmark og hele verden over. Derudover følger der en række forsikringer og andre fordele med alt afhængig af, hvilken type kort du vælger.

MasterCard Debit

MasterCard Debit er et internationalt hævekort for alle, også hvis du er under 18 år. Kortet er med saldokontrol og kan benyttes overalt i butikker og automater, som modtager udenlandske kort.

Betalingskortet er online med banken og du har dermed hele tiden styr på saldoen - og at der er penge på kontoen.

MasterCard Debit findes i flere varianter: Young, Standard, Guld og Platinum og findes både til privat- og erhvervskunder. Er det til erhvervskunder, kaldes det for MasterCard Business.

De forskellige korttyper har hver sine købe- og hævegrænser samt forsikringsmuligheder.

MasterCard Kredit

MasterCard Kredit er et internationalt kreditkort, der kan bruges både i Danmark og i udlandet. Kortet kan du bruge både i forretninger og hæveautomater.

Et MasterCard Kredit adskiller sig fra Visa/Dankortet, ved at der er en forsikring tilkoblet, som dækker hvis f.eks. bagagen er væk, flyet er forsinket eller ved sygdom. Det er derfor et godt supplement til dit Visa/Dankort

MasterCard Kredit er samtidig et kreditkort, hvor vi opgør saldoen hver den 15. i måneden og du betaler så hver den 1. i måneden. Det betyder, at du har en rentefri kredit i helt op til 42 dage.

MasterCard Kredit findes i flere forskellige varianter: Standard, Guld og Platinum og findes både til privat- og erhvervskunder. Er det til erhvervskunder, kaldes det for MasterCard Business.

De forskellige korttyper har hver sine købe- og hævegrænser samt forsikringsmuligheder.

 

Hvad skal jeg huske, når jeg får et nyt MasterCard?

Når du modtager dit nye MasterCard, skal du huske at ændre dine kortoplysninger på diverse abonnementssider – fx hvis du har Brobizz, Rejsekort, MobilePay, streamingtjenester som Netflix eller andet.

Dit MasterCard kan knyttes til MobilePay, Apple Pay og Google Pay

Du kan knytte dit MasterCard til både MobilePay, Apple Pay og Google Pay, – så har du altid dit kort lige ved hånden, også selvom du har glemt dit fysiske kort derhjemme.

 

Du har mulighed for at tilkøbe supplerende forsikringsdækning til dine MasterCard

Der tilbydes to forskellige tilkøbsmuligheder:

  • Udvidet rejseforsikring på MasterCard Guld og Platinum

Benyttes hvis rejseperioden overstiger 60 dage, eller hvis du ønsker at udvide en allerede forsikret periode.

  • Udvidet afbestillingssum på MasterCard Standard, Guld og Platinum

Benyttes hvis rejsens pris overstiger dækningen på kortet.

Forsikringerne købes og betales elektronisk på Privatsikrings hjemmeside.

Du skal blot vælge korttype, antal sikrede personer, rejseperiode og rejsens pris.

Herefter beregnes prisen, og du bekræfter og betaler online for udvidelsen direkte til Privatsikring.

Efterfølgende modtager du en e-mail med en bekræftelse af købet.

Køb her

Hvordan anmelder jeg en skade vedrørende forsikringer på mit MasterCard?

SOS International a/s,
Nitivej 6,
DK – 2000 Frederiksberg

Telefon (+45) 70 10 50 50 (døgnet rundt)
Telefax (+45) 70 10 50 56

Enhver skade skal anmeldes via skadeblanket til Forsikringsselskabet Privatsikring A/S på [email protected] eller alm. post. Du kan klikke her og få adgang til en skadeanmeldesblanket

Anmeldelsesblanketterne kan downloades til højre på siden i rubrikken afbestilling- og rejseforsikring

Læs mere om Nethandel og brugeregler til kort.