Pas på dine penge – gode råd til at undgå at blive svindlet
Vi oplever desværre et stigende omfang af digital svindel. Det kan både være over mail, SMS eller via opkald. Og det kan også være, når du handler på nettet.
Her giver vi dig nogle gode råd til, hvordan du undgår at blive svindlet og information om, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.
Pas på dine penge, når du er på nettet
Del ikke dine personlige oplysninger med andre
Det er i virkeligheden det mest simple og effektive råd, vi kan give dig, når det gælder din personlige sikkerhed på internettet og ved andre forsøg på at franarre dig dine penge.
Hvad gør du, hvis du er blevet udsat for svindel?
Spær dit betalingskort og NetBank i din NetBank eller MobilBank
Spær kort: vælg ’menu’ –> ’kort’ –> ’spær kort'
Spær Net- og MobilBanken: vælg ’menu’ –> ’indstillinger’ –> ’Spær Net- og MobilBank’
Spær MitID på MitID.dk eller ring til MitID Support på 33 98 00 10
Spær dine betalingskort – ring til Nets på 44 89 29 29
Ring til Kreditbankens hotline på 73 33 17 28 i hverdagene mellem 8.00 og 19.00
Er du i tvivl – stop op – ring og spørg banken!
Gode råd
Hent app’en ’Mit Digitale Selvforsvar’
Tjek forretningen på trustpilot.dk – før du handler på nettet
Tjek om du kan stole på et link på tjekpånettet.dk
Husk! Er noget for godt til at være sandt – stop op!
Lad dig aldrig presse – svindlerne forsøger at stresse dig – stop op!
Læs mere på sikkerdigital.dk
Hvis du har mistanke om svindel eller har delt oplysninger, du ikke burde, så kontakt os med det samme. Vi er her for at hjælpe dig!
Forskellige former for svindel Det kan være svært at spotte et svindelforsøg. Svindlerne bliver dygtigere og dygtigere og finder hele tiden nye metoder, ligesom de på en troværdig måde udgiver sig for at være fra f.eks. banken eller en offentlig myndighed.
Nedenfor kan du læse om forskellige typer af svindel.