Betalingskortmisbrug
Falske Webshops
Det er let at komme i tvivl, om en netbutik er fup eller ægte. For fupbutikkerne kan til forveksling ligne rigtige internetbutikker, når svindlere forsøger at franarre dig penge eller oplysninger. Men med et skarpt øje kan du spotte dem.
Fem tegn, der kan afsløre om webshoppen er falsk:
- Varen er markant billigere end andre steder.
- Priserne er i skæve beløb.
- Webadressen ser underlig ud.
- Beløbet og butiksnavnet er ændret, når du skal godkende købet med MitID.
- Der er ingen "om-os"-side på hjemmesiden, eller beskrivelsen lyder utroværdig.
Læs mere her: Vær opmærksom på falske netbutikker
Falske SMS’er og mails (smishing)
Selvom en sms fra PostNord, der tilbyder nem betaling af restportoen på en pakke, kan virke som god service, er det vigtigt at være på vagt. Det samme gælder en besked fra regionen, hvor du opfordres til læse en besked via et link i sms’en. Den kan se troværdig ud, men er typisk et forsøg på phishing.
En e-mail med tilbud om to flybilletter til 80 kr. kan også lyde som et fantastisk tilbud, men det er som regel falsk og har til formål at lokke dig til at afgive personlige oplysninger. Og en besked i din indbakke om, at dine MitID-oplysninger skal opdateres, kan ligne en officiel meddelelse, men kan være svindel.
Gode råd:
- Oplys aldrig personlige oplysninger via link i mail eller SMS
- Opdater ikke kortoplysninger via links i mail og SMS
- Forlad beskeden og log ind på forretningens hjemmeside - Læs ALTID hvad der står i MitID app’en, inden du godkender beløbet
- Du kan afvise en betaling i MitID app’en:

Læs mere her: Spot falske beskeder (smishing)