Logo

Farvel til mor og far

Er du ved at flytte hjemmefra? Hvad skal du have styr på?

Flytte Hjemmefra Pige Lille

Det er et stort skift i dit liv at flytte hjemmefra og stå på egne ben - også økonomisk. Herunder følger en række gode råd, som du med fordel kan være opmærksom på.

  • Få overblik over din økonomi med et budget
    Skab overblik over dine indtægter og dine udgifter, så du ved, hvad du kan bruge, efter dine udgifter er betalt. Brug budgetskemaet i netbank eller hent et hjælpeskema. 
  • Opret budgetkonto
    Når du har overblik over alle dine udgifter, er det en god idé at få oprettet en budgetkonto, hvor du hver måned overfører et fast beløb til. På den måde sikrer du, at der både bliver sparet op til de månedlige, de kvartalsvise og de årlige regninger.
  • Få en lejekontrakt
    Sørg for at få en lejekontrakt, så du og udlejer er enige om betingelserne. Lejekontrakten er din sikring.
  • Indskud og depositum
    De fleste udlejere kræver tre måneders forudbetalt husleje samt depositum, der svarer til tre måneders husleje. Det betyder, at du ofte skal betale seks måneders husleje, før du flytter ind, hvilket kan være en ret stor sum. Tag fat i din rådgiver, så hjælper han dig med at beregne, hvad det vil koste, hvis du skal låne pengene.
  • Få styr på forsikringerne
    Er du udeboende, er det en god idé at kontrollere, om du er dækket af dine forældres indboforsikring. Hvis du ikke er dækket gennem dine forældre, skal du selv have en indboforsikring. Indboforsikringen dækker som udgangspunkt dit indbo. Indbo er eksempelvis dit tøj, køkkengrej, sofa og computer. Derudover er der på din indboforsikring en ansvarsdækning, som er meget vigtig. Den dækker, hvis du uagtsomt er skyld i en skade på andres ting eller på andre personer.
  • Søg boligstøtte
    Hvis du bor til leje i en helårsbolig med eget køkken, så har du måske mulighed for at få boligstøtte. Om du kan få boligstøtte kommer blandt andet an på din og eventuelle samboers indtægt, samt på huslejen du betaler. Se meget mere her, hvor du også kan beregne om du er berettiget til boligstøtte.
  • Og husk nu at sige ordentlig farvel til mor og far
    – det kan betale sig, da de så ofte er mere villige til at komme forbi med mad, klare vasketøj og lignende :-)
Læs yderligere om fordelene ved et budget her.  
Gratis budgetskema - læg nemt dit budget)